Dagbogsberetning fra 3 ugers pilgrimsfærd i juni 2014 fra Bude til Plymouth ad South West Coast Path (SWCP) med fotos. Grevskabet Cornwall ligger i det sydlige england og byder på store naturoplevelser. Alle bliver budt velkommen af den gæstfrie kystbefolkning. En rejse langs Cornwalls kyster på SWCP (South West Coast Path) er sprængfyldt med guddommelige juveler. Det at foretage en pilgrimsfærd blev mere tydeliggjort for mig ved denne tur.
fredag den 27. juni 2014
torsdag den 26. juni 2014
onsdag den 25. juni 2014
tirsdag den 24. juni 2014
mandag den 23. juni 2014
søndag den 22. juni 2014
lørdag den 21. juni 2014
fredag den 20. juni 2014
torsdag den 19. juni 2014
onsdag den 18. juni 2014
tirsdag den 17. juni 2014
mandag den 16. juni 2014
søndag den 15. juni 2014
lørdag den 14. juni 2014
fredag den 13. juni 2014
Dag 8: Porthowan til Hayle
En sammendrag af tre vandredage på "Cornwall Coast Path" præsenteret på youtube. God fornøjelse
torsdag den 12. juni 2014
Dag 7: Holywell til Porthowan
En lille video fra vores tur på "Cornwall Coast Path". God fornøjelse
Klimaet i Cornwall
I Cornwall sner der ikke, får vi at vide, men der kan være lidt frost.En fotograf, som forsøger at fange disse få øjeblikke af floraens skønhed i nærheden af Holywell |
Det kan da vist ikke blive så meget smukkere denne flora med havets som baggrund |
Vejret er med til at føle sig i pagt med naturen, når man begynder for alvor at tage det som et naturligt fænomen uden at det blive en hindring for dagens sysler, men i stedet forsøger at tilpasse eller indordne sig. Der er mange måder at tilpasse sig dagens vejrudsigt, men det er ikke således at forstå, at det blive på ryggen i sofaen. Der har man vist trukket en nitte, hvis det opfattes sådan :-)
Tree Echium (også kaldet gigant slange/hugorm hoved), hedder denne særlig art og kan blive op til 3 - 4 meter høje |
Disse ruiner er gamle efterladte tinminer. De pryder i landskab selvom de er noget forfaldne. Det er ligesom gamle romerske broer og akvædukter. De har en historie at fortælle. |
Dagens Strækning
Vi forlader Holywell med et smilende hjerte. Her er så god energi, at min tanker ofte drages tilbage til Holywell efter vandreturen. Noget af mig er stadig dér :-)Vi skal gennem et militærområde og selvom det lyder lidt trist, er det det ikke på nogen måde. Det er et meget flot område og det er som om at der ingen folk er til stede på militærbasen, men jeg bliver i tvivl, når jeg passerer. Der holde nogle biler hist og pist. Har de gemt sig inde i bjerget? Nå, men det er noget af en oplevelse og det afløses af et nyt smukt skue. En strand med sand, sand og sand. Her er det bare med at få taget skoene af og sjoske enten i vandkanten eller bare i det rene sand. Det er helt unikt at få luftet sine tæer og bare have kontakt med moder sand helt ind til byen Perranporth. Byen er opkaldt efter Sankt Piran (Cornish: Peran) eller Pyran. Han var skytsengel for tin-minerne men egentlig også for Cornwall. Det er Ærkeenglen Mikael også, så begge kan gøre krav på titlen som skytsengle for stedet.
Åbenbaringer er ikke kun et religiøst fænonem.
Lige her, i dette nu. Intet kan være smukkere. Holywell Beach med den hellige kilde |
Hvis man føler sig snydt og gerne vil have en åbenbaring, kan det ganske enkelt skyldes at man er så optaget af hverdagen og dens indhold at man ikke mærker at omgivelserne forsøger at kommunikere med én eller at man har et indre liv, som forsøger modsat at kommunikerer mere åbenlyst. På vandreture som denne og mange andre, kommer disse oplevelser af åbenbaringer og det kan slå én ud af den vante rytme eller kurs og få én til at begynde at mærke "nærværelse" af dette noget, som pludselig er tilstede. Det er denne samklang af ydre og indre oplevelser som kan være så overvældende og absolut vanskeligt at forklare. Det er fordi det er noget man selv skal erfare. Man kan ikke læse sig til det, men kan højst få kendskab til det fra andre. Men egen erkendelse kommer kun ved den nærværelse der er tilstede lige her og nu og som vandringer er så gode til at vække i én. Det at bevæge sig op til mange timer dagligt, giver én energi-flow i kroppen, så man er så træt, at alt der normalt bruges tid på er droppet til fordel for andre indtryk. Det er her man opdager at der bliver gjort nye erkendelser og det er disse som kaldes åbenbaringer, idet de kan komme formløse og pludseligt. Der står man med nye indtryk, tanker og inspirationer. Hvor kom de dog fra? Det kan komme som billeder, der giver en a-ha oplevelse af større eller mindre karakter. Åbenbaring er det som kan trække himlen ned på jorden uden at det skal opfattes udelukkende som af religiøs karakter.
St. Agnes
Her sætter vi os for at spise. Vi finder et skønt lille hyggeligt sted ved The Driftwood Spars, hvor man også har mulighed for at overnatte. Vi får maden serveret på et stykke skifer. Jeg vil gerne eje sådan et serveringsbræt, men finder aldrig ud af hvor jeg kan købe det. Det må vente til en anden god gang.
En serveringstallerken af skifer som er poleret. |
Endelig langt om længe når vi til Porthowan. Det er en lang dag for os. Vi henvender os til i en rodebutik og spørger om vej til Backbackers i Porthowan og får at vide at vi allerede er der. Det er en alt-mulig-blandet-landhandel-forretning som vi er havnet i. Det er også frisør og en tilbygget blomsterforretning. Ovenpå er der logi for vandrefolket. Der er simpelthen så rodet at jeg allermest har lyst til at skrige og finde et andet sted, men vi er for trætte og vi har reserveret på forhånd og indbetalt depositum. Jeg må give det hele en chance. Om aftenen vælger vi at gå ned på den lokale restaurant og jeg bliver noget målløs, måske himmelfalden er et bedre ord i denne sammenhæng :-) Vi føler at vi træder ind i en anden tidsperiode. Et sted i 60'erne - en form for hippietid. En sær kalejdoskopisk oplevelse kommer os i møde. Maden smager dog godt, selvom vi nøjes med suppe. Men den er ikke til at sætte en finger på. Den er bare go'.
Dagens overnatning: Porthtowan Backbackers
Værten af logiet til venstre og min rejsefælle Jens |
onsdag den 11. juni 2014
Dag 6: Mawgan Porth til Holywell
Vandring på havbund mellem muslinger og klippesten
Vi ved at vi skal krydse The Gannel River i dag, og at vi er nødsaget til at være opmærksomme på tidevandet. Hvis vi ikke når frem før flod, så skal vi gå en længere omvej, og det betyder ekstra kilometer at gå. Det tager dog ikke fornøjelse af, at gå på havbunden fra Porth til Newquay. Hvis jeg skal gå turen om igen, vil jeg vælge en dag i Newquay, da stedet ser ud til at byde på gode oplevelser og måske er der også mulighed for at overnatte et skønt sted.
Der er underligt at tænke på at vi går på havbunden. Der er masse af blåmuslinger på de spredte klippestykker. Muslingerne sidder klinet op af hinanden side og side og ligner et stort kunstværk som helhed. Længe står jeg bare der og kigger og kigger. Jeg står faktisk og måber over disse mærkværdige skabninger og de mønstre de laver. Det er bare en verden for sig selv, som har åbenbaret sig, lige her foran mine øjne. Klippestenene ser ud som "levende" væsener og består af mineraler, muslinger, alger og masse mikro/makro organismer. Ikke så snart vandet kommer ind, så "åbner" der sig igen nye verdener, men der vil være vand som adskiller mig for at se disse mirakler ske under vandet. Lige nu kan jeg kun stå her og se mig mæt af disse syn.
Strækningen fra Mavgan Porth og til Holywell, vil jeg altid have i min erindring og jeg vil bruge meget mere tid end vi gjorde. Vil ville nemlig forsøge at nå over floden før tidevandsskiftet. En anden god gang, så vil jeg bare vente og bruge den tid der skal til for at absorbere alle indtryk bedre på denne strækning, som er guld og tid værd. Vi haster alt for hurtig videre. Det lykkes os dog ikke at slippe for nogle ekstra kilometer, idag vi følger nogle anvisninger i vor bog Cornwall Coast Path, som fører os til en fodbro. Men det er nu alligevel en spændende at gå langs flodbreden. Vi kunne dog have valgt at tage sko og strømper af for at vade over på den anden.
Krydser en golfbane
Men før vi krydser floden skal vi også krydse en golfbane. Det er noget af en ekstraordinær oplevelse, som vi slipper heldigt fra. Vi ser golfbanen og vi opdager et hegn, hvor der er klippet hul. Vi føler os næsten overbeviste om at det er vor "skæbne" at gå gennem hegnet og krydse golfbanen. Nu skal vi lige have in mente at det er spillere på banen, men det kan vel ikke gøre så meget at vi lige skal forbi eller hvad!Vi kommer faktisk halvvejs og vi er dog opmærksomme på, at der bliver holdt øje med os. Nogen råber noget og lige med et kommer der to unge mennesker kørende i en lille bil. De beder os omgående at forlade banen, men lige pludselig så kan jeg ikke helt forstå hvad de siger.
Gå tilbage, ikke om vi eller jeg gider. Jeg er meget uforstående overfor deres anvisninger. Den ene af de to unge herrer begynder at få lidt "medlidenhed" med os, da vi højst sandsynlig ser temmelig løjelige ud og er helt galt afmarcheret, så han peger over på et hegn ikke langt fra os og fortæller minsandten at der kan vi slippe ud. Lige pludselig kan vi godt forstå hvad der bliver sagt igen.
Vi bliver så glade og vi er også godt klar over, at vi er på herrens "golf"mark. Det er ikke godt det her. Vi kan få en bøde for vores handlinger. Vi har trods alt kravlet gennem et hul i et hegn. Et hul der er blevet klippet op af andre der også gerne lige ville tage en genvej. Vi er gået ind på et spilleområde, hvor de ovenikøbet er godt i gang. Vi kunne såmænd også at fået en golfbold i hovedet. Det vil sikkert ikke være sjovt. Det ender med, at vi med meget raske skridt går over til "nødudgangen". Den vej som vi får anvist og vi slipper dog for at gå helt tilbage. De ser meget alvorlige ud og jeg tror ikke at de synes at vi er særlige kløgtige, men den ene kan dog ikke helt lade være med at trække en anelse på smilebåndet. Jeg mener altså at kunne se en lille træk i mundvigen, som kan minde om et smil, der ikke bliver helt udfoldet.
Nu har vi også prøvet at krydse en golfbane og nu er det tiden kommet for at krydse floden "The Gannel".
Da vi er går videre på den anden side af floden kommer vi til en skøn, en mega skøn strand ved Porth Joke. Det er ikke fordi den er smukkere end den tidligere strand i dag, men den er anderledes og passer ind i min "psyke". Det er her jeg for alvor forstå faren ved tidevandet. Mens vi barefodet nyder sandet mellem tæerne begynder vandet at trænge gennem sandet. Langsom stiger det centimeter for centimeter. For hver gang vandet skyller ind kommer det længere og længere mod land. Jeg observerer at vandet vitterligt kommer nedenfra og op gennem sandet og der er sandflager som lægger sig på overfladen af vandet! Det ser vildt flot ud.
Sand flyder på sandet her ved tidevandsskift |
Holywell - den hellige kilde i grotten
Vi når frem til Holywell, og som navnet indikerer, er der en hellig kilde i denne lille kystby. Kilden ligger indeni en grotte i den fjerneste ende af Holywell Beach. Kilden går vi hen til senere på aftenen. Det er en af de aftener som jeg sendt vil glemme. Vi ser kilden og på vejen frem og tilbage, er der solnedgang. Ovenud og uforglemmelig smukt er det. Vi samler små muslingerskaller, der er knækket i stykket af års slid af havet, de er mangefarvede og ligner smykker der er spredt af vinden og hvis man trækker en i en snor, samler man hele strandet og kan tage den med hjem.Dagens overnatning: B&B La Reserve
tirsdag den 10. juni 2014
Dag 5: Trevone til Mawgan Porth
Endnu en skøn dag, men denne dag markerer sig ved at vi går uden stor opbakning. |
Vores første dag uden stor opbakning
Vi vågner op til lidt regnvejr og ikke så snart jeg kigger ud af vinduet ser jeg den smukkeste regnbue. Hvor er her bare vidunderlig og sikken en gave at vågne op til dette syn.
Jens har "store" problemer med sit knæ og så kommer ideen. Kan jeg få værten for B&B til at køre rygsækken til vores næste overnatningssted? Jeg må ned og spørge og til vores store held, så får de medlidenhed med Jens. Vi får også anvist en genvej, så dagens etape bliver mere imødekommende for Jens. Han bliver helt glad og "overfrisk". Det er lige før han er blevet helbredt (hi hi). Det er nu rart må jeg indrømme at slippe for den store rygsæk ind i mellem. Men ikke så snart finder vi straks noget nyt at bære på. Vi finder en stor smuk skifer-sten med calcit. Den må vi med hjem. Den er selvfølgelig tung, men nu har vi ikke så meget at slæbe på. Vi kan i det mindste bare forsøge at have stenen med os i dag, så må vi tage stilling til resten af turen en dag af gangen.
Vi kommer til et område hvor husene bliver en del af landskabet. Tagene er lavet af græs og gemmer sig ind i bakker og klipper. Flot ser det ud.
Hus som næsten er camoufleret med omgivelser |
Det begynder at regne i små 3 timer. Først en ordentlig byge og så en stille regn. Dette regnvejr bliver vores eneste vand fra oven på hele vores tur. En tur på 23 dage med 3 timers regn. Det regner også lidt akkurat den dag jeg tager hjem fra Plymouth. Plymouth er endestation for min rejse før jeg tager videre til London. Der er en som siger til mig at jeg ikke må rejse hjem for ellers vil solen forsvinde. Det er dog det smukkeste jeg har hørt længe og jeg kan ikke lade være med at smile.
Dagsbogsnotater
Denne Coast Path tur er langt fra hvad jeg ellers har oplevet af vandreture. Her er så smukt at mine sanser har svært ved at fatte det.
I morges fik jeg et indre billede af cupcakes! Jeg åbnede øjnene og tænker på dagens tur. Den skulle være lige til at gå til. Jeg står og og kigger ud fra taglejligheden. Himlen er påmalet en regnbue. Det ser fuldstændighed ud som regnbuen ender i et træ tæt på hvor jeg befinder mig. Det har regnet. Der er aldrig problemer med at finde coast path, da den kan ses fra lang afstand og altid befinder sig ved kysten. Udsynet er ikke spærret af huse. Her i Cornwall er der brede og lange udsigter. Hvis man har havet til sin højre side, er man altid på rette vej såfremt destinationen er Plymouth. Efter et par timer regner det og vi skifter hurtig tøjet ud til vind og regntætte overtøj. Bukserne bliver drivvåde, men vi går der tørt igen. Det er frisk og rart med noget vådt til hovedet ind i mellem de dejlige vind og sol timer.
Vi får at vide at der kommer et tearoom et sted på vores sti i dag og at det er et besøg værd. For nyligt på dette sted har man fundet et levn fra gamle dage. Der ligger et fort fra jern-alderen. Desværre så jeg det ikke, da jeg ikke fik øje på det. Men vi kom forbi the tearoom hvor vi endelig fik clotted cream, jam og scones. Det smager ligeså godt som det ser ud. Vi fik også brøndkarse suppe.
I dag får jeg lavet en aftale med b&b hvor vi overnattede, at køre vores bagage til næste sted, vi skal være. Stedet hedder Mawgan Porth. Det er overraskende at se hvor forskellige de steder vi bor er.
Vi får at vide at der kommer et tearoom et sted på vores sti i dag og at det er et besøg værd. For nyligt på dette sted har man fundet et levn fra gamle dage. Der ligger et fort fra jern-alderen. Desværre så jeg det ikke, da jeg ikke fik øje på det. Men vi kom forbi the tearoom hvor vi endelig fik clotted cream, jam og scones. Det smager ligeså godt som det ser ud. Vi fik også brøndkarse suppe.
I dag får jeg lavet en aftale med b&b hvor vi overnattede, at køre vores bagage til næste sted, vi skal være. Stedet hedder Mawgan Porth. Det er overraskende at se hvor forskellige de steder vi bor er.
I dag har vi store vinduer i vores værelse. Vi har dronning og kongeudsigt. Løfter jeg blikket fra min iPad, som jeg bruger til at nedskrive dagens oplevelser, falde mit blik på et bjerg, hav og himmel er malet med hvidlige, lyse og mørke grålige og blålige nuancer. Bjerget er beklædt med grøn græs og lilla engelske blomster. Jeg kan se "the coast path" som vi skal vandrer af i morgen. Regndråber begynder så småt at lave pletter på ruden. Luften bliver fortættet til små grå vandblærer. Himlen splittes og blå himmel kommer til syne mellem hvid-grålige skyer og solen titter frem medens den går ned for at ramme havet. Før den forsvinder spreder den strålerne ud som en vifte og giver et kram til Cornwalls beboere. Et hustag som ligger først for har gullig nuance af mos og alger. Hvis jeg stiller mig helt hen til det store vindue kan jeg se ned i bugten, hvor stranden ligger som en lang tunge og ender ved en bro. På begge sider af broen ses byen små forretninger og den lokale pub. Byen er ikke stor og er typisk en havneby i Cornwall. Dette syn af blot en et af Cornwalls udsigter. Der er aldrig en dag som denne som viser sig igen. Ikke underligt at kunstnere trækkes til dette sted.
Der er ikke meget som stopper udsynet her langs kysterne. Der er ikke store partier af skove, kun få læhegn og enkelte små oaser af tæt skov.
De 4 overnatningen som jeg har haft indtil nu, har der været vidt forskellige. Det er også en god erfaring at få om hvad folk anser som værdier. Er der udsigten eller rummets indretningen, morgenmaden? Hvert sted har noget speciel at byde på og priserne svinger lidt op og ned. I nat har vi stor sten af skifer og calcit med fra dagens vandring og som står i rummet og spreder essens af Cornwall. Når jeg lukker øjnene ser jeg klipper, stejle skrænter og en smule bekymring over de dybe kløfter. Jeg drømmer om min familie, sygdom og min mor. Jeg har det fint i min krop, men mine tanker er fuld af frygt i nattens drømme. Men ikke så snart jeg er vågnet, skinner solen i mit hoved og ikke så snart jeg et stået op, skinner den fysiske sol i verden.
Bed and breakfast inventarer består af gamle slidte møbler og her er støvet. Det er knap så hyggeligt som udsigten.
Der er ikke meget som stopper udsynet her langs kysterne. Der er ikke store partier af skove, kun få læhegn og enkelte små oaser af tæt skov.
De 4 overnatningen som jeg har haft indtil nu, har der været vidt forskellige. Det er også en god erfaring at få om hvad folk anser som værdier. Er der udsigten eller rummets indretningen, morgenmaden? Hvert sted har noget speciel at byde på og priserne svinger lidt op og ned. I nat har vi stor sten af skifer og calcit med fra dagens vandring og som står i rummet og spreder essens af Cornwall. Når jeg lukker øjnene ser jeg klipper, stejle skrænter og en smule bekymring over de dybe kløfter. Jeg drømmer om min familie, sygdom og min mor. Jeg har det fint i min krop, men mine tanker er fuld af frygt i nattens drømme. Men ikke så snart jeg er vågnet, skinner solen i mit hoved og ikke så snart jeg et stået op, skinner den fysiske sol i verden.
Bed and breakfast inventarer består af gamle slidte møbler og her er støvet. Det er knap så hyggeligt som udsigten.
Luggage Transfer
Efter gårdagens lettelse over at vandre uden bagage, vil vi gerne gøre kunsten efter i dag. Vi får lidt mere kendskab til det som hedder Luggage Transfer. Det er et firma som har specialiseret i at køre med folks bagage til en fair pris. Vi fik gårdsdagens vært fra B&B til at køre vores rygsække frem og vi er enige om at det er nu meget godt for både Jens' knæ, men også for at bruge lidt mere tid på "at være" på en anderledes måde, end hvad der er normalt for pilgrimsfærd for mit vedkommende. Jeg må indrømme at det er rart at slippe for al den vægt. Måske vi skal skiftes med at gå med og uden rygsæk på denne tur. Begge dele skal prøves. Værterne denne dag vil gerne køre vores rygsæk, men det er ikke sædvane for B&B. De får selvfølgelig betaling for at køre det for os. Det er lige før man tænker, skal man selv lade sig fragte, men det går jo ikke selvom fristelsen er tilstede.Vi får kraftigt anbefalet her til morgen af værten fra vores B&B i Trevone, at der et TeaRoom på vores vej, hvor vi kan få kager og kaffe. De gamle viktorianere kom fra London for at nyde stedets ro og udsigt og sikkert med en kop te og kage.
På nedenstående youtube klip fortæller Jens lidt om de sten vi finder undervejs, og man får lige en smagsprøve på Cornwalls smukke kyster. Det har lige regnet og vinden rusker en smule i vores tøj
På denne strækning finder vi en stor sort skifersten med calcit som vi tager med nu hvor vi ingen bagage har. Vi tænker ikke på at det vil blive en ekstra vægt til morgendagen. Vi må tage en dag af gangen.
Efterhånden som vi går får vi mere og mere lyst til at kaffe og kage. Jeg gør i hver tilfælde. Det bekymrer mig, hvis vi kommer til at overse det Tea-room sted som ligger tæt på noget det hedder Bedruthan Steps. Det er her at viktorianere ofte kom fra London for at opleve det vilde hav. Da stedet endelig kommer til syne overser jeg det gamle jernalder fort. Jeg kan ikke tænke på noget som helst andet end kaffe og kage. Mine forventninger bliver indfriet og vi får også brøndkarsesuppe før desserten. Hold da helt op, hvor det bare smager godt.
Brøndkarse suppe og desserten består af clotted cream, scones and jam. Det er bare så lækkert. |
Udsigten fra vores B&B. Det ligner simpelthen at jeg kigger på et levnede glansbillede, når jeg ser ud af vinduet |
mandag den 9. juni 2014
Dag 4: Port Isaac til Trevone
Den traditionelle engelske morgenmad. Jeg fik serveret scrambled eggs på franskbrød. Det kunne jeg ikke lide. Jens ser dog ud til at nyde maden. |
Morgendagens starter med bus
B&B i Port Isaac hvor vi overnatter er et skønt sted og kan absolut anbefales videre (se forgående dag nederst på siden). Værtinden er meget åben. Hun fortæller om sin familie, huset og stedets historie med et skønt smil og med en særlig engelsk lune. Det minder lidt om de gamle lune jyder, dog synes jeg de er langt mere gæstfrie end hvad jyderne kan præstere. Man selvfølgelig kan det være min gamle jydeafstamning som giver mig lidt fordomme.
Manden af huset har selv bygget sit hus. Det er af granit og der er indlagt store egetræsbjælker. Det er nogle smukke råvarer og det giver huset en bestemt atmosfære. Det er ofte at husene i Cornwall har disse råvarer af sten, granit, skifer og en masse skønne blomster rundt om huset og i deres haver.
Vi har hele underetagen for os selv, da vi er de eneste overnattende gæster. Det er rart ind i mellem og vi behøver derfor ikke at dele badeværelse med nogen hvad der ellers vil være standarden for dette sted.
En stor modkørende bil kommer og pladsen er meget trang. Man er nødt køre helt tæt forbi hinanden og hækken langs vejen. |
Det er lidt af en oplevelse at køre i bus, da vejene flere steder er så smalle, at det ikke er muligt for bilerne at passere hinanden. Enten er den ene bil nødt til at bakke et godt stykke tilbage og ind i en lille dertil indrettet holdeplads for at den anden bil kan køre videre eller også kan man på lang afstand se at der kommer en modkørende og så er man ganske enkelt nødt til at vente. Andre steder er man kommet i den situation at man forsøger at køre lidt op eller så langt ind til grøftekanten eller hækken, så man lige akkurat, kan komme forbi hinanden. Det er lige før at man får lyst til at trække maven ind også. Når to store biler skal passere hinanden, så er det lidt af et cirkus. Men de er vel vandt til det!
Tog og busser i England
Det er forholdsvis billigt at køre i bus i Cornwall, hvorimod det er dyrt at køre i tog. Det er også vigtigt i så fald at man kører langt i tog, at få pladsreservation. Der er ikke mange fri-pladser i toget. Da vi skal fra London til Exeter St Davids er vi heldige at få plads, så selvfølgelig kan det lade sig gøre. Det koster til gengæld mellem 600 -700 kr. at køre strækningen. Medens vi fra Exeter St Davids til Bude tager bus til langt mindre pris. Jeg husker det som omkring 100 kr.Medens jeg husker det, så vil jeg lige gøre opmærksom på at det er muligt at tage Western Greyhound bussen langs kysten. Hvis man ikke lige orker at gå en enkelt dag eller ønsker at kombinere, så er der altid en bus på et eller andet tidspunkt i løbet af dagen, som kommer langs kystruten. Men så vidt jeg ved, skal man være indstillet på at skifte bus undervejs nogle steder.
På vej til færgelejet i Rock, hvor vi skal sejle til Padstow. Sejladsen tager ca. 20 min og der er flere afgange i løbet af en time i "myldrertiden" eller turistsæsonen. |
Vi krydser floden mellem Rock og Padstow
Da vi ankommer til Rock, skal vi gå det sidste stykke ned til færgelejet. Det er en smuk flod som skiller Rock og Padstow fra hinanden. De små fiskebåde ligner puslebrikker som er spredt rundt på floden og som tilsammen danner et stort puslespil. Efter at vi er sejlet og gået et stykke fra Padstow ankommer vi til en strand. Vi vælger at bruge lidt tid på at dyppe tæerne og bare nyde det salte hav, indånde den frisk luft og nyde solen stråler. Jeg må lige ud og dyppe lidt mere end tæerne for første gang på vores vandring.Tidevandet
Vi stiller vores rygsække på sandet et stykke fra vandet og opdager at tidevandet er på vej. Vandet kommer langsom længere og længere ind mod land, men vandet kommer også fra sandet af, nedefra og op! Det vil sige at vore rygsække står ikke på sikker grund, som vi regner med. Vi skal flytte rundt med dem og være opmærksom på hvorledes tidevandet kan snige sig ubemærket ind på én. Tidevandet er ikke specielt farligt på dette sted, da det er nemt at komme væk og ind på fast grund. Jeg begynder dog at forstå hvorfor at tidevandet kan være en fælde, hvis man ikke tager sig i agt. Der er bugter og vige, hvor det bare ikke er muligt at slippe væk hurtigt nok, hvis man ikke er opmærksom på skiftet. Det skyldes de stejle klipper og skråninger. Der er mange steder hvor der er coastguards, og hvor lifeguards kører rundt i små biler for at få folk væk fra strandene i tide.Efter at have nydt den skønne strand fortsætter vi langs kysten og kommer forbi nutidens kystbevogtning. Det ser ud til at det er "pensionister" der har fået en frivillig tjans til at holde øje med horisonterne. Det er sjovt at tænke på at kystvejen egentlig er anlagt af den gamle kystbevogtning. Dengang der var smuglere til og man var nødsaget til at sætte en stopper for denne ulovlige handel der foregår. På den måde bliver kystvejen anlagt.
Fugleflugtlinjen og shortscuts
Kystvejen er så og sige bogstaveligt talt anlagt helt ud til havet hele vejen rundt om grevskabet Cornwall. Det kan give mange ekstra kilometer at gå når man bruger den i dag som en vandrerute. Man vandrer ikke i fugleflugtlinjen. Ind i mellem har man virkelig lyst til at lave nogle "shortcuts".Her kan man få fornemmelse af hvorledes man ikke vandrer i fugleflugtlinje af kystvejen. Den gamle kystvej var under bevogtet helt uden til kanten. |
Trevone
Ved 19 tiden ankommer vi til Trevone. En lille idyllisk landsbyflække med en lille købmand og en pub. Vi bliver overrasket over at opdage at vi får øvreetagen af et hus, som er indrettet til B&B. Det er en hel lejlighed. Skønt sted og dejlig varmt på badeværelse. Det er meget rart, så kan vi nemlig få vasket det tøj vi går i og få det tørret natten over. Jeg har ikke specielt lyst denne dag at gå på opdagelse i landsbyen, men går dog lige op til købmanden for at handle lidt ind til vores aftensmad. Jens går en tur på pubben og jeg vælger at gå hjem for at nyde stilheden og slappe af i hele kroppen og spise lidt mad.Bagage og vask
Når vi vandrer har vi så lidt tøj med som overhovedet muligt og helst vasker vi det tøj vi går og står ligeså snart vi når frem. Det som vejer er sovepose, telt, kamera og toiletsager. Sovepose og telt kan man helt undvære såfremt man vælger at overnattet på B&B. På denne tur har jeg foretaget alle pladsreservationer hjemmefra.
Reservation på B&B
På denne tur har jeg valgt at reservere plads på B&B på forhånd. Det er meget rart ikke at skulle tage stilling til hvor skal man sove for en gangs skyld. Det er noget af det som kan tage lidt af energien fra dig på en pilgrimsvandring. Man ved simpelhen ikke hvor man havner henne om aftenen. Det er sundt at prøve ikke at være super struktureret og havde styr på disse ting på forhånd. Men jeg vælger at gøre det denne gang, fordi det også skal prøves. Derefter kan jeg veje fordele og ulemper. Det tager mig godt og vel 14 dages tid at få fuld overblik over turen og finde plads. Det er vigtig for mig at vi har mulighed for at vandre hele dagen uden at være afhængig af bus m.v. Der er dog nogle steder vi er nødsaget til at tage en bus på grund af tidsbesparelser, så vi kan nå det vi gerne vil inden for 3 uger. Umiddelbart vil jeg sige bagefter at næste tur til Cornwall, vil jeg også foretage reservationer, men nogle steder vil jeg finde andre overnatningssteder. For det første for at prøve at være andre steder og for det andet, der er steder som jeg absolut må komme igen på grund. Jeg har fået en fin fornemmelse af hvilke afstande vi kan vandre og hvilke steder vi kan gøre holdt næste gang. Der var steder hvor jeg ønsker at gøre holdt. Når man foretager reservationer er der ofte mulighed for at aflyse et par dage i forvejen, måske mister man 10% som er udlagt som depositum. Det er også mulighed for at overnatte i telt. Det vil jeg gøre hvis jeg var ung og ikke har brug for så megen komfort. Men alderen har sat i sine spor i mine vaner. Selv da jeg gik Caminoen i Spanien anden gang, vælger jeg at overnatte på pensionater. Jeg kan ikke holde de store sovesale ud i længden, men har brug for at trække mig tilbage og have mit eget fri-rum i løbet af aftenen og natten.
Dagens overnatning: Puffins, The loft room
Bed and Breakfast under loftet |
søndag den 8. juni 2014
Dag 3: Boscastle til Port Isaac
En kort præsentation på youtube af dag 2 på vores vandring. Du kan i nedenstående læse mere om hvorledes dagen "går".
Boscastle. Tidlig morgen hvor vi skal krydse den lille strøm før vi kan gå ad kystvejen videre til Port Isaac |
Dagen starter med godt humør. Det er et dejligt sted vi har fundet for natten. Det kan kun anbefales videre (se forrige dag nederst på siden). |
Næste morgen er vores humør helt fint. Solen skinner og vi har hentet noget morgenmad i byens forretning "Spar". Vi får af vide at turen også har mange udfordringer i dag, dog ikke så voldsomt som i går. Vi prøver at bevare det gode humør ved denne besked. Vi har taget clotted cream og scones med på turen. Clotted cream er fløde som er blevet så tykt som smør. Det smøres på en scone og pyntes med syltetøj. Det smager afsindigt godt.
Clotted Cream til Scones med syltetøj |
På vej ud af Boscastle tidlig formiddag |
Jens har endnu ikke fået ømme fødder og ondt i knæet og er helt vild sej over at kunne klare alle strabadser :-) |
Lad det komme efterhånden som "problemerne" opstår, ellers så kan glæden gå lidt af fløjten, når man vandrer.
Han begynder så småt at "hyle" i løbet af dagen, som forventet. Gårsdagens slid har sat sine spor og da vi er lidt over halvvejs, er Jens's skinneben, læg, og højre knæ meget ømme (ha ha). Han begynder at humpe på sit højre ben (meget ofte - højre) og går meget langsomt nedad de bratte skråninger mellem kløfterne. Der er ca. 5-6 kløfter som vi skal passere. Vi kommer gennem bunden af en kløft, hvor der strømmer vand ud til havet. Der er så smukt at vi begynder at forstå, hvor smukt legenden om Kong Athurs ø Avalon egentlig må være.
Vi er på vej til Kong Athurs hjemby Tintagel, hvor slottet ligger.
Da vi ankommer til Tintagel, er vi ved at være sultne og vi er ved at overbevise os selv, især Jens, om at tage bussen resten af vejen. Men først skal vi have en af de "berømte" Traditional Cornish Pasty. Jeg får min med vegetarfyld og ummm numme hvor det smager bare godt.
Man aner en smule træthed efter den halve vandring. Det er rart med en pasty før det gør videre |
Ved indgangen fra havet til Byen Tintagel, Kong Athurs hjemby, står dette smukke stengærde med hottentot blomster |
Vi henvender os til turistbureauet, som fortæller os til vores store ærgelse, at der er ingen direkte bus til Port Isaac. De anbefaler os at vandre, da det vil gå hurtigere og turen er helt sikkert værd at opleve. For mit vedkommende er det ok, men Jens får en "nedtur" og "hyler" lidt igen over fødderne og nu især det højre knæ.
Han mener ganske enkel at den afstand der står beskrevet i bogen, er ude af tangent med virkeligheden. Der er i hvertilfælde dobbelt så langt om end ikke mere. Han synes at den bog bør skrives om og jeg ved ikke snart ikke hvad der ikke er galt med den bog. Sådan er det altid når man er træt i sine fusser. Nu handler det bare om at holde fokus på noget andet end at høre på det "brokkeri" ellers så bliver man selv mere træt. Han får en lille peptalk om at nu skal han tage sig sammen og lade være med at humpe så meget for det gør det faktisk meget værre. Kroppen er ved at finde frem til at rette op på sine skævheder og så er det jo ikke meningen at du skal humpe rundt. Kroppen er vældig intelligent og så snart "den" ved at der er nogle udfordringer i vente, så indstiller den sig på det og så er det op til dig at lære din krop bedre at kende. Nu får du luft, sol, vand, og motion. Det ved du godt er sundt og det kan godt være at det er lidt hårdt i starten, men efter en uge, er kroppen ved at finde ud af det. Sådan er det med al begyndelse. Det som forhindrer dig i at gå ordentligt er dine tanker, som forsøger at fortælle dig, at du er doven og hellere vil have chokolade, scones med syltetøj, kaffe og smøger. Nixen bixen. I gang med dig, Jens. Hold ud og vær tålmodig. "Glem" dine smertekrop for en stund og gå med oprejst pande. Sådan lyder min peptalk for jeg ved udmærket hvad det er han er ved at gennemleve. Jeg har gået mange kilometer i de seneste år og ved at der er muligt at gå sig rask, alt efter sit gå på mod. Mere om det senere.
Han mener ganske enkel at den afstand der står beskrevet i bogen, er ude af tangent med virkeligheden. Der er i hvertilfælde dobbelt så langt om end ikke mere. Han synes at den bog bør skrives om og jeg ved ikke snart ikke hvad der ikke er galt med den bog. Sådan er det altid når man er træt i sine fusser. Nu handler det bare om at holde fokus på noget andet end at høre på det "brokkeri" ellers så bliver man selv mere træt. Han får en lille peptalk om at nu skal han tage sig sammen og lade være med at humpe så meget for det gør det faktisk meget værre. Kroppen er ved at finde frem til at rette op på sine skævheder og så er det jo ikke meningen at du skal humpe rundt. Kroppen er vældig intelligent og så snart "den" ved at der er nogle udfordringer i vente, så indstiller den sig på det og så er det op til dig at lære din krop bedre at kende. Nu får du luft, sol, vand, og motion. Det ved du godt er sundt og det kan godt være at det er lidt hårdt i starten, men efter en uge, er kroppen ved at finde ud af det. Sådan er det med al begyndelse. Det som forhindrer dig i at gå ordentligt er dine tanker, som forsøger at fortælle dig, at du er doven og hellere vil have chokolade, scones med syltetøj, kaffe og smøger. Nixen bixen. I gang med dig, Jens. Hold ud og vær tålmodig. "Glem" dine smertekrop for en stund og gå med oprejst pande. Sådan lyder min peptalk for jeg ved udmærket hvad det er han er ved at gennemleve. Jeg har gået mange kilometer i de seneste år og ved at der er muligt at gå sig rask, alt efter sit gå på mod. Mere om det senere.
Jens sakker bagud og kan næsten ikke finde ordenligt fodfæste på denne smalle sti og man er næsten tilbøjelig til at glemme de smukke omgivelser omkring sig. |
Her er det tydeligt hvor smal kystvejen også kan være. Det er lidt af en prøvelse, da det føles som at gå på en line på landjorden |
Henved ved 19 tiden om aftenen når vi frem. Der har været nogle drøje timer sidst på dagen. Men solen var med os og hele tiden har vi naturen som følgeskab, som gør sidst bedste for at vi får nogle smukke oplevelser ud af det. Vi når frem til vores Bed and Breakfast og er taknemmelig over den gæstfrihed som stedets ejer udviser. Jeg må lige en tur i Coop, hvor der er en "cash machine". Langs kysten er det ikke muligt at finde en bank i hver by med en dankortautomat. Det skal man lige have in mente. Senere på aftenen efter et tiltrængt brusebad, før turen går ned til den lokale restaurant, nyder vi først en lille gåtur i byen med hump og bump. En regnbue viser sig på himlen, selvom vi ikke har mærket noget til regnen . Vi ser også solnedgangen ved bugten. Jeg får også ringet til en veninde i Danmark for at høre om hun vil tilse min lejlighed. Der har været nogle mystiske opkald på min mobil her til aften og da jeg ringer tilbage på det opkaldte nummer, får jeg kontakt med en tavshed. Jeg kan høre der er nogen, men vedkommende lytter bare. Underlig noget.
Ingen regn, måske i det fjerne, men en regnbue toner frem på himmelhvælvingen |
Abonner på:
Opslag (Atom)