Dag 2: Bude til Boscastle

En lille youtube præsentation på ca. 2-3 min af vores første vandringsdag

En lang dag med viljestyrke og kamp-gejst

Vejret er skønt og vi er netop begyndt på dagens strækning. Vi ser tilbage på byen som vi har netop har forladt og dette smukke syn møder os. Cornwalls kyst fra en af side smukke sider. 
Det er ligesom at se et maleri, når man skuer over Cornwalls mange smukke horisonter. Her er alt så levende og alle sanser vågner op lidt efter lidt. 

Vejret er med os lige fra første dag. Det starter med lidt støvregn, men efter et kvarter er det aftaget. Golfspillere er også ude denne lørdag formiddag. 

Det er blot en lille våd hilsen fra "morgenstunden" af.  

Langs kanalen i Bude mødes vi af næsten overnaturlig
smukke grønne haver og blomster (Bude).

Vores første vejviser med det lille acorn (agern)
som er symbolet for SWCP i Bude

Petuniaer spreder
 farver og liv til alle sanser (Bude).

Et af de mange smukke huse med stendiger og "vilde" blomster (Bude)

Det er dejligt med vand, kaffe og en smøg efter
mange timers vandring. I sær hvis det som Jens
er første gang han vælger vandreferie
(Crackington Haven)

Klokken bliver 15.35 da vi når frem til  Crackington Haven og mangler stadig 11,5 km eller 7 mil. Vi holder et pause på små 45 min, da vi "kun" er nået lidt over halvvejs. Det vil blive sent, før vi kommer i "havn". Vi er trætte efter at have gået op og ned flere kilometer. Det er med et stort smil, vi sætter os for at få dagens første kop kaffe efter morgenmaden. Det har har været så mange krævende fysiske udfordringer i dagens første strækning. Vi må videre og vandrer ud på herrens mark, hvor Jens på et tidspunkt må sætte farten meget op da en flok tyre-kalve synes det er sjovt at forfølge ham.  Tyre-kalvene har mest interesse i Jens. Jeg går blandt dem uden at give dem opmærksomhed, måske er jeg derfor ikke så sjovt at drille, hvorimod Jens reagerer på alle tilnærmelser fra dem og det så ud til at more dem. Det er også sjovt for mig at se på efter at jeg er nået i sikkerhed bag hegn. Da jeg står på den anden side af hegnet og må jeg lige have kameraet frem, så øjeblikket kan huskes. Der ankommer også en ældre mand på 85 år, den anden vej fra, som ser utrolig atletisk ud. Han begynder at grine af situationen sammen med mig. Det bliver sagt at denne mand går turen hver dag. Det er suverænt, da det virkelig er tale om at have rimelig portion af kampgejst for at kunne "bestige og nedstige" disse bjergrige kløfter. Det tager os 3 timer at nå frem til Boscastle. Der er kun sølle 11 km dertil fra Crackington Haven. Normalt kan man gå mellem 5-6 kilometer i timer, hvis man er i almindelig form. 
På et tidspunkt kommer vi til en kløft hvor opstigningen er så hård at mine ben begynder at ryste. Jeg kan slet ikke kontrollere dem. Det er ovenikøbet nødvendigt for mig at "kravle" op og tage armene i brug for at rykke mig 

Jens har lige pludselig meget travlt
med at finde hen til hegnslågen

fremad. 
Jens sakker bagud, som nybegynder ofte gør og man kan se at han kæmper sine kampe. Endnu længere bagud går en familie med en ældre herre i blandt. Sikkert børn og børnebørn han følges med. Han klarer sig imponerede flot med sin stok. Jeg håber han kommer gennem denne stigning også. De går samme strækning som os. 

Vi er belæsset med en tung ryksæk og vi har ikke nogle form for "stokværk". Det er virkelig en usædvanlig hårdt dag og vi må udstyre os med viljestyrke i kampens hede. Solen skinner ned fra en skyfri himmel. Sveden løber i stride og strømme, så det begynder at svide i øjnene. 
Da vi langt om længe når til toppen af en voldsom opstigning, finder vi en plads, hvor vores hårdt pinte kroppe får sig et kortvarig hvil og en skål med frugt. Vi har heldigvis tænkt på lidt mundgodt undervejs. Vores vandforsyning er ved at slippe op, men nu er der heller ikke så langt tilbage. Min krop holder op med at ryste. Vi når frem kl. 19 og allerede 1 time senere sidder vi på den lokale restaurant i Boscastle, nyvasket, rød i ansigtet  af sol og anstregelser der har sat sig som træthed. Vi spiser en skøn portion aftenmad. Denne vandring er ikke at sammenligne med nogle andre vandringer som jeg har prøvet før. Jeg sover rimeligt den nat sammen med 2 andre kvinder i fællesrummet for kvinder. Jens sover sammen med herrerne på den modsatte side af gangen. 

Dagens Overnatningssted: Boscastle YHA